Af Anders Lang Jensen
Transfersnakken omkring særligt Manchester United er stor året rundt, og denne søndags transferrygter er ingen undtagelse for, at der kan ske ting og sager i den engelske gigantklub.
Til sommer forventes manager på Old Trafford Jose Mourinho igen at spendere stort, med millionerne der ruller. Truppen skal vinde det engelske mesterskab og i hvert fald ikke være så pointmæssigt langt efter rivalerne fra Manchester City som i denne sæson.
Indenfor den sidste måned er PSG´s Neymar rygtet mod engelske topklubber, og Manchester United skulle være klar til at smide, hvad det kræver efter den brasilianske superstjerne. Paul Pogba og Anthony Martial er i øjeblikket en del af Manchester United, men der kan ske ting og sager.
For ifølge den engelske avis Daily Star er de to sidstnævnte Manchester United-stjerner i PSG´s søgelys til sommerens transfervindue. Derfor kan det åbne op for en voldsom byttehandel mellem de to europæiske storklubber.
Anfield-chok: Liverpool-stjerne ude resten af sæsonen
Det vil i sidste ende sende de to franskmænd Paul Pogba og Anthony Martial til den franske hovedstad, for i stedet at den kontroversielle Neymar endnu en gang vil skifte klub. PSG røg tidligt ud af Champions League, og generelt er det ikke noget, som ligefrem holder på klubbens store stjerner.
26-årige Neymar er dog ikke en billig herre at skulle hente ud af kontrakten med den franske hovedstadsklub. Selv hentede PSG brasilianeren hos FC Barcelona sidste sommer for omkring 222 millioner euro. Derfor melder avisen også, at United udover de to spillere må smide yderligere 500 millioner danske kroner.
Paul Pogba og Anthony Martial har været udskældte, hvor især sidstnævnte for tiden har langt til fast spilletid i den røde trøje. Omvendt lyste Pogba op i går med to scoringer i sejren over Manchester City, men har også leveret skuffende i sæsonen for Manchester United.