af: Emil Plovgaard
Der skal renses ud i Barcelona. De spanske mestre vil angiveligt skille sig af med hele ni spillere.
Ifølge det spanske medie, Don Balon, så har FC Barcelona besluttet sig for at sælge så mange som ni førsteholdsspillere denne sommer.
Det forventes, at Barcelona gerne vil skære gevaldigt ned på lønbudgettet, og Ernesto Valverde har også udtrykt ønske om at arbejde med en smallere trup. Det har han bedt om, så truppen kan blive smallere, men forhåbentlig også bedre.
De ni mand, som forventes at forlade FC Barcelona til denne sommer, og som klubben vil gøre et ivrigt forsøg på at skille sig af med, er:
– Rafinha
– Gerard Deulofeu
– André Gomes
– Paco Alcacer
– Lucas Digne
– Aleix Vidal
– Nelson Semedo
– Paulinho
– Ousmane Dembélé
Alle ni spillere er efter sigende på Barcelonas salgsliste i sommer-transfervinduet.
Nelson Semedo, Paulinho og Ousmane Dembélé ankom alle til FC Barcelona sidste år, men har altså ikke formået at overbevise Valverde om, at de skal blive i endnu en sæson hos mestrene.
Og særligt Paulinho er en lidt overraskende person på salgslisten. Ifølge Don Balon, er FC Barcelona nemlig parat til at lytte til tilbud på brasilianeren, selv om han egentlig har gjort det fint nok i sin debutsæson hos catalanerne.
LÆS OGSÅ: Juventus sagde farvel til Buffon på bedste vis: Hvad venter nu?
Derudover sås der tvivl om Yerry Mina og Denis Suárez’ fremtid i klubben. Det forventes dog, at Ernesto Valverde vil give sidstnævnte en chance for førsteholdsfodbold i den kommende sæson.
Det største navn på listen er Ousmane Dembélé, der ankom til FC Barcelona for lidt over en milliard kroner i sommer. Han var oprindelig udtænkt som en direkte erstatning for Neymar, men har langt fra imponeret i sin første sæson.
Ifølge Don Balon er Liverpool FC dog vældig interesserede i Dembélé. Faktisk så interesserede, at de har budt 69 millioner pund, eller, hvad der svarer til 600 millioner danske kroner for offensiv-stjernen.
LÆS OGSÅ: Optakt: Vejle kan sikre sig direkte oprykning til Superligaen