Det er absolut ikke hver dag, at en dansk Superliga-klub handler i den engelske Premier League. Spørgsmålet er dog, om hvorvidt det vil ske. AGF har smidt bud på målmand fra Liverpool, men englænderne har angiveligt afvist tilnærmelserne.
Af Anders Lang Jensen
AGF solgte forleden den absolutte førstemålmand Aleksandar Jovanvic til spanske Huesca, hvorfor Aarhus-klubben blot har Oscar Whalley og 17-årige Daniel Gadegaard Andersen til at kæmpe om pladsen i det århusianske bur.
De Hvide er derfor gået på jagt efter en ny målmand, og ifølge den danske avis Ekstra Bladet har AGF forsøgt at leje Liverpools 19-årige målmand Kamil Grabara.
Den polske målmand kunne have set frem til at bytte stjerner som Mohamed Salah, Sadio Mané og Naby Keita ud med Mustafa Amini, Jens Stage og Mustapha Bundu, ser dog ikke ud til at komme til Superligaen i denne omgang.
AGF er nemlig blevet afvist af klubben fra Anfield, der ikke ønsker at lade den unge keeper gå på nuværende tidspunkt. Kamil Grabara tørner ud for englændernes U23-hold. Men man ser stadig et stort potentiale i keeperen, og man ønsker ikke at svække U23-mandskabet på nuværende tidspunkt.
Grabara har været i Liverpool siden 2016. Han blev hentet i hjemlandets Ruch Chorzow. Planen for polakken er at han fortsætter sin udvikling i det engelske og på sigt kan gøre sig gældende på storklubbens førstehold. Dermed får AGF ikke en ny førstemålmand i skikkelse af Kamil Grabara.