Franske Ousmane Dembélé bliver i øjeblikket kædet sammen med et skifte væk fra Katalonien, efter han har haft svært ved at tilspille sig en fast plads i startopstillingen under Ernesto Valverde.
af: Emil Plovgaard
Dembélé kostede efter sigende Barcelona 96 millioner pund, men har haft svært ved at retfærdiggøre det prisskilt, siden skiftet. Dette skyldes et hav af årsager. Heriblandt kan nævnes skader, dårlig attitude og uacceptabel adfærd udenfor banen.
Og ifølge det spanske medie, AS, giver Dembélé nu endnu et problem til FC Barcelona. Mediet påstår, at Dembélé brugte sin onsdag aften på at spille videospil med vennerne. Han skulle angiveligt have hygget sig så meget, at han spillede spil hele natten. Dette førte til, at han missede torsdagens træning.
AS påstår, at Barcelona frygter, at disse videospil sætter en stopper for hans karriere på Camp Nou, før den overhovedet er startet.
LÆS OGSÅ: Undrede du dig også? Derfor spillede Ronaldo ikke mod Italien
Der har været mange problemer med Dembélé på det seneste. Han er også udeblevet fra en træning for et par uger siden.
Hans karriere i Barcelona ser dog ud til at få en brat slutning. Klubber som Arsenal og Liverpool skulle være interesserede i at hente franskmanden til England.
Pep Segura, som er sportsdirektør hos FC Barcelona, nedtonede dog problemerne med Dembélé i et interview med Cadena SER tidligere på ugen.
– Vi har haft et møde. Det er en helt normal procedure. Det er en del af mit arbejde. Hvis I har informationer fra den engelske presse, så spørg den engelske presse! Hvis I har informationer fra Liverpool, så spørg Liverpool!
– Der har ikke været nogen bud på Dembélé, og vi har ingen intentioner om at ændre truppens struktur, afslutter Segura.
Dembélé kunne muligvis blive sendt på et udlån i januar, men det er højst usandsynligt, at han forlader klubben permanent, mener AS.