Den tidligere Manchester United- og West Ham-spiller, Ravel Morrison, har for nylig spillet for Lazio. Her har han dog ikke fået meget spilletid. Faktisk er det kun blevet til fire kampe i Serie A, siden skiftet til den italienske hovedstad i 2015.
Daily Mail skriver nu, at Östersunds har skrevet under med den 26-årige Ravel Marrison.
– Jeg er kommet hertil for at kickstarte min karriere. Jeg vil gerne nyde det og nyde fodbolden. Vi skal vinde alt vi kan.
– Det er spændende, og jeg ser virkelig frem til det, der venter mig.
– Vi har et godt hold, nogle gode faciliteter og jeg har mødt hele truppen. Det har været dejligt.
SE OGSÅ: VILD KASSE: Anders Randrup scorer VANVITTIGT selvmål imod OB
Den tidligere engelske U21-landsholdsspiller var attraktiv for mange klubber, da han kom igennem ungdomsrækkerne på Old Trafford.
Men en række episoder uden for banen resulterede i, at hans fodboldkarriere blev overskygget.
Da han i sidste sæson var udlånt til Atlas i Mexico imponerede han. Han vil bruge mulighederne i Sverige til at vende tilbage til toppen.
– Jeg er bare en ung, ydmyg person fra Manchester. Jeg har været hos West Ham, Manchester United og Lazio. Selvfølgelig er de engelske hold de bedste for mig. Jeg var også i Mexico i sidste sæson, og jeg elskede ethvert øjeblik.