Han beundres af mange mennesker for hans evner og talent på fodboldbanen. Men også udenfor fodboldbanen er Raheem Sterling beundringsværdig.
Raheem Sterling har nemlig valgt at donere billetter til 550 elever fra hans gamle skole i London til lørdagens semifinale i FA Cuppen mellem Manchester City og Brighton. Det skriver BBC.
Eleverne fra Ark Elvin-akademiet i London får dog også mulighed for at møde den engelske landsholdsspiller på Manchester Citys træningsanlæg i Manchester i morgen, torsdag.
Den 24-årige Sterling voksede op i nærheden af Wembley, efter han som fem-årig, sammen med sine forældre og sine søskende, flyttede til England fra Jamaica.
Han studerede på Coplands kommunale skole, som den hed dengang, men skolen blev altså omdøbt til Ark Elvin-akademiet i 2014.
Han vil dække udgifter til både billetter og transport for eleverne til kampen.
LÆS OGSÅ: Wolves sprænger banken: Henter spiller for £32 millioner
Det er ikke første gang, at Raheem Sterling bidrager til velgørenhed i det civile liv.
Søndagens kamp bliver Citys fjerde udflugt til Wembley i denne sæson. De har også været der til Community Shield-kampen, Carabao Cup-finalen og til udekampen mod Tottenham.
Sterling har indtil videre scoret 19 mål for City i denne sæson.
LÆS OGSÅ: Old Firm-optøjer koster dyrt: Både Steven Gerrard og Scott Brown straffes