Cristiano Ronaldo blev sendt ud af Champions League-turneringen tirsdag aften sammen med Juventus-mandskabet. Italienerne kunne ikke stille noget op mod et storspillende Ajax-mandskab.
af: Emil Plovgaard
De hollandske giganter vandt kampen med 2-1, og gik sammenlagt videre med cifrene 3-2.
Selvom Cristiano Ronaldo scorede, var det ikke nok til at forhindre et tidligt exit i den prestigefyldte turnering.
Den Gamle Dame har ikke vundet turneringen siden 1996, hvor man slog Ajax i finalen i Rom. Og det kommer man altså heller ikke til i denne sæson.
LÆS OGSÅ: De Ligt smutter til sommer – Ajax har offentliggjort købet af 18-årig erstatning
På den anden side af floden, finder vi Lionel Messi. Argentineren brillerede og viste igen den bedste side af sig selv.
FC Barcelona spillede Manchester United ned på Camp Nou, og det endte med en syngende 3-0-lussing.
Messi og Ronadlo er stadig de to bedste spillere i verden. Med fem Ballon d’Or-trofæer hver, regnes de som nogle af de bedste fodboldspillere nogensinde.
LÆS OGSÅ: Zidane vil skille sig af med Real Madrid-stjerne efter skuffelse
Messi forsvarer dog sin ærkerival i et interview. Her fortæller han, at modstanderne på dette stadie i turneringen er svære at spille imod.
Da han fik at vide, at Juventus var røget ud, svarede han således:
“Det fortæller alt, enhver modstander er kompliceret, ligegyldigt om det er Liverpool eller Porto.
Klubber på dette stadie i turneringen fortjener at være her, og så er de komplicerede at spille imod,” lød det fra Messi i et interview efter kampen. Det skriver det engelske medie, Daily Star.
Med den tidlige afgang har Cristiano Ronaldo nu ikke længere mulighed for at løfte Champions League-trofæet for fjerde gang i træk i år. Hos sin tidligere klub, Real Madrid, vandt han turneringen tre sæsoner i træk.