Portugisiske Cristiano Ronaldo skiftede til Serie A-giganterne fra Juventus sidste sommer fra Real Madrid. En handel, der angiveligt kostede italienerne i omegnen af 700 millioner kroner.
af: Emil Plovgaard
Cristiano Ronaldo blev hentet til Juventus i sommerens transfervindue. Blandt andet på grund af, at italienerne havde drømme om at vinde Champions League.
Stjernespilleren vandt tre CL-titler i træk hos Real Madrid, men hans håb for en fjerde i rap blev ødelagt med en exit til Ajax i denne uge.
Og det ser ud til, at Ronaldo ikke har taget situationen med ophøjet ro. Han overvejer nemlig sin fremtid i klubben.
LÆS OGSÅ: Efter Tottenhams avancement i Champions League: Christian Eriksen besvarer transferrygter
Ifølge det italienske medie La Republicca via AS vil den 34-årige ex-Real-stjerne nemlig ikke forlænge sin kontrakt, der udløber i 2022.
Det spanske medie skriver blandt andet, at det ikke er sandsynligt, at “CR7” bliver i hele perioden.
Og at næste sæson muligvis bliver hans sidste.
LÆS OGSÅ: Solskjær afslører Manchester Uniteds transferplaner
Ronaldo har scoret 26 gange i denne sæson, og Juventus mister altså en del mål, hvis han forlader klubben næste sommer.
Men hans afgang kan også komme tidligere end det. AS skriver nemlig også, at Corriere della Sera skriver, at Ronaldo overvejer at forlade klubben allerede nu til sommer.
Der er formentlig en række bejlere, heriblandt hans tidligere klub, Manchester United, der blevet kædet sammen med ham, før han skiftede til Juventus.