Det var ikke en god søndag for Ole Gunnar Solskjær og Manchester United. Drømmene om top-fire led et stort knæk med 4-0-nederlaget til Everton.

Ole Gunnar Solskjær
Foto: Alex Livesey/Getty Images

Det store nederlag kommer blot fem dage efter, at holdet blev kørt ud på bagdel og albuer i Barcelona, hvor man tabte med 3-0 på Camp Nou.

Efter den kamp forlangte Ole Gunnar Solskjær en reaktion af sine spillere i den efterfølgende kamp. Men det fik han langt fra. Tværtimod.

Richarlison, Gylfi Sigurdsson, Lucas Digne og Theo Walcott kom alle på måltavlen, og det var den blot femte gang i historien, at United taber med fire mål eller mere i Premier League-historien.

LÆS OGSÅ: Gary Neville stiktosset: Én United-spiller får hug

Ved slutfløjt undskyldte Solskjær til fansene, og i pressekonferencen efter kampen, lovede han, at han nok skal ændre på tingene.

“Vi er slet ikke dér, hvor vi gerne vil være. Når man taber i ligaen på samme måde, som vi gjorde her, så venter der et stort arbejde forude,” begyndte Ole Gunnar Solskjær.

“Denne klub har været nede i sølet før, og vi bliver simpelthen nødt til at samle os selv op. Rom blev ikke bygget på én dag, men den blev dog bygget,” fortæller den norske træner.

“Vi bliver nødt til at vinde alle fire kampe, så har vi måske en chance for at ende i top-4.

Det er et stort mål, men vi kan gøre det. Vi bliver nødt til ikke bare at tale om det, men at gøre noget ved det,” afslutter Ole Gunnar Solskjær.

LÆS OGSÅ: Solskjær-defekten: Dårligste sæson i 40 år på ét parameter