GettyImages-499161836

 

Der er for tiden nok at se til i Spaniens kongeklub, Real Madrid. Hjemmebanetabet mod ærkerivalerne fra FC Barcelona, præsident Florentino’s upopularitet og Cheryshev-bommerten i onsdagens pokalkamp mod Cádiz, er nogle af de seneste emner som skaber krisestemning i hovedstadsklubben. I tillæg til dette skriver den catalanske avis SPORT disse dage at man i Madridlejren er begyndt at undre sig over, hvad holdets største stjerne, Cristiano Ronaldo, laver i Marokko på sine fridage?

Ifølge avisen flyver Ronaldo til Nord-Afrika i sit privatfly på træningsfrie eftermiddage og hænger ud med den marokkanske kick-bokser, Badr Hari (30). Avisen understreger at portugiseren ikke overtræder nogle klubregler med sine flyveture til Marokkos hovedstad, Rabat, men folk i klubben undrer sig over om verdensstjernen ikke burde udnytte sin tid anderledes.

Ifølge den spanske avis, EL Confidential, så har Ronaldo tankerne rettet mod andre klubber som Manchester United og Paris Saint-Germain. Så måske flyveturen rettes mod køligere strøg næste sommer?