Se listen over Uniteds problemer før aftenens kamp i Champions League.
11 kampe i træk uden nederlag indenfor de 90 minutter lyder som en succeshistorie. Men i de 11 kampe har de Røde Djævle kun scoret 10 mål. Der er også problemer med skadede nøglespillere, og på transfermarkedet har United igen fået nej fra en på ønskelisten. Det kører bare ikke for Van Gaals tropper, der skal vinde mod Wolfsburg i aftenens Championsleague for at være sikker på at gå videre.
To skader
Rooney og Schneiderlin er ude med skader mod Wolfsburg! Det er en kamp, som United skal vinde på udebane, men hvem skal score målene? United har altid bolden meget, men nyligt offentliggjort statistik tyder på, at det er fordi de spiller mest baglæns! 10 mål i 11 kampe er slet ikke tilfredsstillende. Man må sætte lid til unge Anthony Martial, men der kunne godt bruges noget mere power oppe foran.
Læs også: https://fodboldspilleren.dk/paul-ince-herrara-og-fellaini-passer-ikke-ind/
Bliver i Spanien
En sådan power spiller findes i Atletico Madrid. Han hedder Antoine Griezmann og er en fremragende 24-årig fransk forward. Både Chelsea og Manchester United har været ude efter ham, men nu skyder han det selv helt ned i en kommentar til Canal Football Club:
I do not feel the need to play in Ligue 1, nor in the Premier League or in Serie A. I am in Spain – I’m happy. Life here, football, I like it all.
Med andre ord: Glem det England (og United)!
Van Gaal i problemer?
Louis Van Gaal har brug for spillere, der kan score (flere) mål og for bedre resultater. I en nyere rundspørge er fansene trætte af ham og foretrækker Ancelotti i stedet. Hvis de vinder i aften, vil det give lidt ro, men ellers er det ikke nemt at være hollandsk træner i Manchester.
Læs også: https://fodboldspilleren.dk/brasilianer-jagter-spilletid-paa-vej-til-united/