Adidas er nok mest kendt for deres udvalg af fodboldstøvler og fodboldstrømper, men de er nu klar med den næste version af Bundesliga bolden, Torfabrik. Den nye Adidas Torfabrik er lavet med det samme design og de samme teknologier, som VM bolden, Brazuca. Den eneste forskel på Adidas Brazuca og Adidas Torfabrik er farverne på boldende.
Den nye Adidas Torfabrik bold kommer i to farver. Den første af dem er den version, der vil blive brugt i størstedelen af sæsonen. Der er dog også en anden udgave, som primært vil blive brugt i vintermånederne. Den er lavet i en mere skarp farve, så den bedre kan ses når der bliver mørkt.
Adidas Torfabrik 2014/2015
Til højre ses den nye Adidas Torfabrik, som vil blive brugt i Bundesligaen i næste sæson. Farverne på den er meget klassisk for Adidas Torfabrik modellen. Den er primært hvid og ellers er den rød, sort og en såkaldt “mint” farve. Alt i alt må man sige, at farverne skaber et fedt design. Designet er ledt mere kantet end det vi har set på Brazuca, som er mere rundt i kanterne. Selve bolden er ligesom Brazuca opbygget af 6 paneler, som er smeltet sammen.
Man vil opleve, at den nye Torfabrik bevæger sig hurtigere gennem luften, end tidligere modeller af bolden. Tilgengæld så bevæger bolden sig mindre i luften og den har altså et mere stabilt svæv. Den nye Torfabrik har et svæv, som minder mere, om det vi har set Nike bolde have de seneste år.
Adidas Torfabrik 2014/2015 vinterbold
Adidas har som sagt også lavet en udgave af Torfabrik, som skal bruges i vintermånederne. Bolden vil altså ikke blive brugt i ret mange kampe. Man vil nok primært få vinterudgaven af Torfabrik, at se fra december til og med februar.
Vinterbolden er ligesom den “normale” Torfabrik, lavet i samme design og med samme teknologi som Adidas Brazuca. På vinterbolden, er det den gule farve der er dominerede, mens “mint” farven på vinterbolden er mere dominerende end på den anden Torfabrik.
Hvad synes du om den nye Adidas Torfabrik? Er den federe end de forrige udgaver af bolden? – Og er den noget for dig?