Chelsea tabte til AS Roma 3-0 i Champions League, og den tyske forsvarsspiller Antonio Rüdiger er meget ærlig i et interview.
Af Lasse D. Drescher
I gårsdagens Champions League-kamp tog AS Roma hjemme på eget græs, imod Premier League-storklubben Chelsea. Chelsea måtte forlade Rom med et nederlag på 3-0, og det er på ingen måde et godt resultat for det engelske mandskab.
Det startede rigtig skidt ud for Chelsea, da de tidligt kom bagud. Efter et enkelt minuts tid sendte Stephan El Shaarawy bolden ind i netmaskerne, bag den belgiske målmand Thibaut Courtois.
I det 36. minut var det så italienske Stephan El Shaarawy, som endnu engang var på pletten. Det endte altså med at Chelsea gik ind til pausen bagud med cifrene 2-0. Så blev alt håb slukket i det 63. minut da Perotti sendte AS Roma foran 3-0 som også blev kampens slutresultat.
Chelsea-spilleren Antonio Rüdiger har udtalt sig til det engelske medie Metro. Den tyske forsvarsspiller er helt ærlig i interviewet, hvor forsvarsspilleren afsløre at Chelsea-spillerne egentlig gav op i løbet af pausen.
Antonio Rüdiger udtaler følgende til Metro:
“Det er svært at finde ord for hvordan man har det, når man lukker et mål ind efter et enkelt minut. Det er virkelig svært at reagere og komme tilbage på toppen lige efter det er sket. Vi troede ikke på at vi kunne komme tilbage.
Vi havde dog stadig tro på det, da vi kun var bagud med et enkelt mål. Men da vi kom bagud 2-0 gik alt i sort, og vi mistede troen.
Alle var ligesom nået frem til at vi ikke kunne komme tilbage i kampen. Vi havde hovederne nede og det var en skuffende aften, og vi undskylder overfor vores fantastiske fans. Undskyld for en så skuffende aften for alle jer som rejste med os.”
Læs også: Vildt: Dette kræver Kane for at skifte til Real Madrid