Karim Benzema har været ét af denne sommers helt store samtaleemner. Flere engelske storklubber er på jagt efter nye stjerner til angrebet og Benzema har været én af de spillere, der er blevet kædet sammen med et skifte flere gange.

Benzema og hans agent har dog flere gange været ude og afkræfte alle rygter, og samtidigt sagt at han er meget glad for at være i Madrid. Benzema kom til Real Madrid tilbage i 2009 og har lige siden været meget stabil med hensyn til scoringer.

Han er en verdensklasse angriber og altid garant for mål. Arsenal, Manchester United og Liverpool har alle været kædet sammen med Benzema, men da Liverpool netop har hentet Benteke, så ligner det en kamp mellem Arsenal og Manchester United, hvis Benzema vælger at forlade Madrid.

Benzema på Instagram: “Let the past, remain the past.”

Skærmbillede 2015-07-28 kl. 15.52.04

 

Karim Benzema lagde for én time siden et billede op på Instagram, hvor han måske kom til at afsløre lidt for meget.

Billedet ses oven over og det viser Benzema, der sidder i et privatfly. Til billedet står der: (Oversat fra fransk) – “Let the past remain the past” og #TowardsTheFuture.

Benzema siger altså, at man skal lade fortid være fortid og bevæge sig mod fremtiden. Imens Benzema sidder i dette privatfly er Real Madrid så netop ankommet til Shanghai, hvor de spille de sidste opvarmningskampe frem mod den nye sæson.

Spørgsmålet er så bare hvor Benzema er på vej hen. Det kunne være til de sidste forhandlinger og lægetjek hos enten Arsenal eller Manchester United.