Af Anders Lang Jensen

Portugisiske Cristiano Ronaldo har siden sit skifte til Real Madrid i sin tid fra engelske Manchester United været indbegrebet af Los Blancos i den spanske hovedstad. Nu kan fremtiden dog se markant anderledes ud for angrebsstjernen.

Lederen Christiano Ronaldo

For Real Madrid er efterhånden ved at være desperate efter at få fingrene i David De Gea. Den spanske Manchester United-målmand har i efterhånden flere år været rygtet til den spanske storklub, men gang på gang har klubben på Old Trafford holdt Madrid fra fadet.

Denne gang lokker Real Madrid dog med noget helt andet: En retur til Old Trafford for Cristiano Ronaldo. Men det er en superagent, der trækker i trådene. Agenter har mere og mere magt i den moderne fodboldverden og en ny sensationel byttehandel er i støbeskeen.

Jorge Mendes er nemlig agent for både David De Gea og Cristiano Ronaldo, og for adskillige andre superstjerner, og han er nu begyndt at røre på sig i kulisserne. Han ser nemlig, ifølge avisen El Confidencial, en fordel for begge sine klienter i en sådan byttehandel.

Men det er ifølge avisen også usikkert, om Manchester United overhovedet er interesseret i en sådan byttehandel. For de skulle angiveligt værdisætte David De Gea højere end Cristiano Ronaldo på det efterhånden vanvittige og uforudsigelige globale transfermarked.

Cristiano Ronaldo har de seneste uger været meldt utilfreds i Real Madrid, fordi han ikke er blevet tilbudt den kontrakt, som han ellers var blevet lovet af præsident Florentino Perez, da han hentede sin seneste Ballon d’Or.

Derfor skulle Ronaldo være klar til at forlade Real Madrid og altså allerhelst med Manchester United som destination. Det var nemlig her, Cristiano Ronaldo fik sit gennembrud, inden den nu 32-årige angriber i 2009 skiftede til Real Madrid.