Carlo Ancelotti har afsløret den største forskel mellem Bayern München og Paris Saint-Germain forud for onsdagens Champions League-kamp mellem de to klubber, hvor han møder sin gamle klub fra den franske hovedstad, som han stod i spidsen for fra 2011 til 2013.
Den italienske træner vil tage hans mandskab med til Paris til en særdeles vigtig kamp i gruppe B, hvor begge mandskaber håber på at tage endnu et skridt mod førstepladsen.
Og forud for det store opgør, talte Ancelotti om forskellen mellem de to klubber, og hvad der ligesom ramte ham ved ankomsten til Bayern.
-Med Neymar og Mbappé i truppen, prøver Paris at skabe en identitet, fortalte Ancelotti til Le Figaro.
Klar identitet i Bayern
-I Bayern, er identiteten her allerede. I årevis har linjen været lagt, identiteten er klar, det er endnu ikke tilfældet hos PSG.
-Men Paris hører allerede til i toppen. Når du køber spillere til den pris og på det niveau, er du nødt til at give dem tid, og finde sig til rette ved klubbens mentalitet. Det er deres udfordring.
Ancelotti roste også hierarkiet i München, og påstår, at de eneste problemer, han har, er på banen.
-Det faktum, at her har man to præsidenter, som har været spillere, og forstår fodbold, gør, at problemerne kun er i omklædningsrummet, tilføjede Ancelotti.
-En præsident, som selv har været med på banen ved, hvad der foregår, og han forstår forskellige reaktioner.
München er en dejlig by, men…
Den tidligere Chelsea- og Real Madrid-træner fortalte også med rosende ord om den sydtyske by, men afslørede også én ting, som han stadig kæmper med.
-München er en dejlig by. Folk respekterer én. Du kan gå i biografen og på restaurant uden at blive forstyrret.
-Mit eneste problem er sproget. Jeg har lektioner tre gange om ugen, men grammatikken er kompliceret, så det har jeg meget besvær med, i forhold til engelsk og fransk.