Af Anders Lang Jensen
Onsdag aften besejrede man mægtige Manchester City hjemme på ikoniske Anfield. Der manglede dog en spiller i truppen for Liverpool, og det var den tyske midtbanemand Emre Can.
Den stærke midtbanespiller er netop blevet meldt ude for hele sæsonen med en slem skade i ryggen. Dermed mangler The Reds en vigtig brik på midtbanen i den resterende del af sæsonen, hvor en top 4-placering i Premier League og videre avancement i Champions League skal sikres.
I stedet spillede engelske James Milner på midtbanen mod Manchester City, og det viste sig ikke at være den dummeste beslutning. Englænderen spillede en kolossal kamp sammen med resten af holdkammeraterne i Liverpool i ydmygelsen af den kommende engelske mestre.
Avisen The Mirror melder sågar, at Emre Can kan misse sommerens VM-slutrunde i Rusland for det tyske landshold grundet rygskaden. Hvis den tidligere Leverkusen-spiller bliver fit inden sommerferien, bliver han med sikkerhed en del af den endelige tyske landsholdstrup.
Frem mod næste uges returopgør mod City bliver midtbanen for Liverpool hårdt prøvet. Udover Cam mangler Jurgen Klopp og co. også kaptajnen Jordan Henderson som må sidde over grundet karantæne efter et gult kort i første møde i onsdags.
Anfield-klubben har dog et sikkert 3-0 resultat med på rejsen til Etihad Stadium i Manchester, hvor City med sikkerhed vil forsøge at jagte den spinkle chance for at vinde over Liverpool med mindst ligeså meget som i det første opgør.
Spekulationerne omkring netop Can den senere tid har været mange, eftersom han ligner fortid på Anfield. Tyskeren har kontraktudløb efter sæsonen, og italienske Juventus skulle være lune på midtbanemanden. Også Manchester City holder ifølge engelsk presse øje med tyskeren.
LÆS: