SANTIAGO, CHILE - JULY 04: Lionel Messi of Argentina kicks the ball during the 2015 Copa America Chile Final match between Chile and Argentina at Nacional Stadium on July 04, 2015 in Santiago, Chile. (Photo by Hector Vivas/LatinContent/Getty Images)

Lionel Messi skyder straffe og scorer i Copa America-finalen mod Chile på Nacional Stadium den 4. juloi 2015. Santiago, Chile. (Foto Hector Vivas/LatinContent/Getty Images).

Det sydamerikanske fodboldforbund, CONMEBOL, fylder 100 år til sommer og det fejres med en særudgave af Copa America. Den afvikles i USA til sommer og nu er lodtrækningen til gruppespillet faldet på plads.  

Her møder sidste års finalister, Chile og Argentina, hinanden i gruppespillet.

Martino: ”Holdet må hjælpe Messi”

Ved Copa America 2015 tabte Argentina finalen til Chile på straffesparkskonkurrence. Messi scorede. Året inden havde Messi hjulpet sit hold frem til finalen ved VM i Brasilien. Om sommerens turnering i USA, sagde Argentina-træner, Gerardo Martino:

”Leo kan ikke blive ved med at være vores redningsmands. Holdet må hjælpe til med at vinde, også. Sidste år var vi ramt af en svær gruppe. Dette år er det modsat. Vi skal møde Chile igen, men hvad der vil ske er noget nyt. Tavlen er visket ren.” 

”Det er klart at manglende trofæer med Argentina vejer tungt på ham. Vi forstår hvor vanskeligt det er at være Lionel Messi.”

Mario Kempes var i 1978 med til at vinde VM med Argentina. Han havde en anden vinkel på Messi og sommerens Copa America-turnering.

”Messi skylder noget til Argentina. Det ved han. Men han er fortsat den bedste i verden”

Messi har med Argentina vundet World Youth Championship i 2005 og De Olympiske Lege i 2008.

Med FC Barcelona har han vundet stort set alt. Men programmet dette år kan blive sammenpresset for Barcelona-spilleren. Champions League finalen spilles den 21. maj, mens den spanske pokalfinale afgøres den 28. maj.

Det bliver argentinerens tredje sommerturnering i træk med VM i 2014 og Copa America i 2015.

 

Klinsmann: ”Ingen gruppe er enkel”

De amerikanske værter får en udfordrende start på turneringen til sommer. USA er i gruppe med Columbia, Costa Rica og Paraguay. USA-træner, Jürgen Klinsman, havde følgende kommentar til dødens gruppe:

”Ingen gruppe er enkel. Vi tager det som det kommer. Vi gjorde det samme i Brasilien [VM i 2014]. Det gør vi også nu. Vi vil gå ud og gøre et forsøg”.

Brasilien trak den nemme løsning. De endte i gruppe med Haiti, Peru og Ecuador. Dermed trænger Dunga og Neymar næppe ligge søvnløse inden turneringen begynder til juni.

 

Grupperne tager sig således ud:

Gruppe A: USA, Columbia, Costa Rica, Paraguay

Gruppe B: Brasilien, Ecuador, Haiti og Peru

Gruppe C: Mexico, Uruguay, Jamaica, Venezuela

Gruppe D: Chile, Argentina, Panama, Bolivia

Copa America Centenario spilles fra den 3. til den 26. juni 2016.

 

Læs her et bud på de bedste argentinske spillere gennem tiden

Få her styr på hvem der har scoret mest for Argentina