Chelseas udskældte spanske angriber Diego Costa har indtil videre ikke lyttet til Chelseas besked om, at angriberen skal komme hjem til det engelske og deltage ved holdets træninger.
Af Anders Lang Jensen
Hos Chelsea er man godt træt af den kontroversielle angriber, der ikke er vendt hjem fra sommerferie og lever for tiden hjemme i Brasilien med hans mor og far. Målmageren har ingen planer om at vende hjem til Stamford Bridge, men det kan få konsekvenser for angriberen.
For hvis Costa fortsætter opførslen, han laver for tiden, så opfylder at ikke sin Chelsea-kontrakt. Dermed er Antonio Conte og co. angiveligt klar til at ligge sag an på Costa. Det skriver engelske Telegraph.
Et skifte til hans tidligere klub Atletico Madrid denne sommer har virket som det mest sandsynlige og derfor har Costa holdt sig i ro i Brasilien, mens han blot håber på at et skifte bliver ordnet af den spanske storklub og Chelsea.
Men Diego Simeones tropper er ramt af en transferkarantæne indtil januar måned, hvorfor en lejeaftale for resten af året også kan være en mulighed. Her er de to spanske klubber i Deportivo La Coruna og Real Betis klar til at leje angriberen de næste par måneder, melder avisen.
Flere klubber melder sig ind i kampen om Costa, da avisen yderligere fortæller, at Atletico ikke kan betale Chelseas ønskede pris for Costa. Præcis hvad beløbet ligger på, beretter avisen ikke. Derfor er øvrige klubber inde i billedet heriblandt Everton-manager Ronald Koeman, der netop har udtalt, at Costa til The Toffees ikke ville være en umulighed.