Gareth Bale har været interviewet af engelsk medie, om hvor stærke Real Madrid er i denne sæson. Specielt efter de har solgt Cristiano Ronaldo til den italienske storklub.

Af Lasse D. Drescher

Ifølge det engelske medie Daily Mail, mener Real Madrid-stjernen Gareth Bale at de kan være endnu stærkere denne sæson. Den spanske storklub vinkede i sommers farvel, til den portguisiske superstjerne Cristiano Ronaldo, som skrev under med Juventus.

(Photo by David Ramos/Getty Images)

Der har været skrevet lidt om at Cristiano Ronaldo ikke har formået, at få hul på målbylden hos Serie A-storklubben. I den seneste kamp for Juventus, formåede Cristiano Ronaldo dog at få gang i målstøvlerne, og han fik sendt to afslutninger i netmaskerne imod Sassuolo.

Waliseren Gareth Bale forventes at få en større rolle, hos den spanske storklub. Bale kan formentlig blive den foretrukne spiller, til at skulle tage frispark eftersom at Cristiano Ronaldo ikke befinder sig hos Real Madrid længere.

Gareth Bale udtaler følgende til Daily Mail:

“Vi kan blive endnu stærkere nu. Det en ny start og en ny udfordring, og vi er klar. Det hjælper at vi nu skal til at tale mere engelsk. Jeg kan godt tale spansk, men jeg kan ikke gå ind i de samme detaljer som jeg kan på engelsk.”

Gareth Bale undgår at svare på, om han er glad for at Zinedine Zidane er færdig hos Real Madrid. Gareth Bale fik nemlig ikke fuld spilletid hos Zidane, men det tyder på at waliseren vil få meget spilletid i denne sæson for Los Blancos.

Den nye Real Madrid-træner Julen Lopetegui har udtrykt glæde, ved at bruge Gareth Bale. Det bliver formentlig rigtig godt for Bale, da han har haft brug for den spilletid som det nu forventes at han får under den spanske træner, Julen Lopetegui.

Læs også: OVERBLIK: Danskerne i denne sæsons Champions League