De spanske giganter Barcelona har skrevet under på en aftale, der får midterforsvareren Jeison Murillo til klubben fra Valencia fra det nye år. Det er dog kun en lejeaftale, som løber frem til sommer. Men herefter er aftalen at den catalanske storklub kan købe ham fri af Valencia-kontrakten. Og det er for en slik. Eller i hvert fald meget billigt. Kun 186 millioner danske kroner.

I kontrakten står der også, at Barca, som klubben også bare bliver kaldt, har fortrinsret til at købe spilleren for en slik. Og derfor kommer det altså til at blive afgørende det næste halve år. Såfremt Murillo, der er colombiansk landsholdsspiller, ønsker at rykke et niveau op – og være Barcelona-spiller, så skal han gribe chancen de næste seks måneder. Det skriver det engelske medie Goal.com.

Engelsk medie: FC Barcelona vil have Andreas Christensen

Murillo har i løbet af sin karriere allerede spillet for hele syv klubber – og nu bliver Barcelona den ottende af slagsen. Og han er kun 26 år. Udover Valencia tæller listen også klubber som Las Palmas, Udinese og Inter. Murillo er indkøb til midterforsvaret for at hjælpe med mandskabet defensive problemer og rotationer. Både Thomas Vermaelen og Samuel Umtiti har nemlig i den seneste tid været plaget af skader.

Dansker på ønskeliste

Udover Murillo har Chelseas unge dansker, Andreas Christensen, også været inde i billedet. Han kan nemlig, på grund af sin unge alder, komme til at være en investering i fremtiden. Og måske om et par sæsoner blive en nøglerolle på La Liga-mandskabet. Han kan dog ikke købes for en slik. Men det er også fordi han er ung og har potentiale til at blive en af de alder bedste forsvarsspillere. Dog har den danske landsholdsspiller ikke leveret toppræstationer når han har fået chancen i den blå trøje – og derfor er omverdenen ikke så begejstrede for danskeren, som de fx i sidste sæson, under Conte, var.