Raheem Sterling er en ombejlet herre i tiden. Der har igennem de seneste måneder været mange spekulationer om han og hans fremtid i Liverpool. Sterling har haft nogle gode år hos Liverpool, hvor han har udviklet sig til en af holdets absolut bedste spillere.

Sterling er blevet tilbudt en ny kontrakt, men den har han ikke ønsket at acceptere. Det har startet en hel del rygter om et muligt sommerskifte til klubber som Arsenal, Manchester City, Chelsea og Real Madrid.

Nu melder selveste BBC så, at Raheem Sterling nu har tænkt sig, at indgive et officielt ønske om at forlade Liverpool til sommer.

BBC er et af Englands mest troværdige medier og de anses for at være på linje med Sky Sports. Der er altså helt sikkert noget om snakken og meget peger i retning af et Sterling exit denne sommer. Spørgsmålet er så bare, hvor skal han hen? Arsenal og Manchester City er i øjeblikket de største favoritter, men selveste Real Madrid har også været nævnt.

Vi har tidligere boret lidt nærmere i om der kunne være en sammenhæng mellem Sterlings søgen efter boliger i en bestemt større by og et kommende klubskifte. Den artikel kan du læse her.