Den engelske Premier League-klub, West Ham United, har torsdag aften bekræftet, at man har solgt den 28-årige angriber, Mauro Zarate, til italienske Fiorentina.
Det sker efter at Zarate kun er startet inde fra start i ni kampe i denne sæson. Zarate nåede at score syv mål for ”The Hammers”. På Twitter skriver Zarate følgende:
”Jeg vil gerne takke David Sullivan og David Gold (ejerne af West Ham United, red.) for at tro på mig, og for at lade mig spille i så speciel en klub som West Ham er. Jeg vil også gerne sige en tak til mine holdkammerater for de gode øjeblikke, og jeg vil gerne ønske dem held og lykke i fremtiden.
”Sidst vil jeg rette en tak mod tilhængere af West Ham, som er helt unikke og i en klasse for sig. De er der både i med- og modgang.”
“Tak til jer alle. COYI (Come On You Irons, red.”
Læs også: West Ham United trøje