Af Anders Lang Jensen

Én af verdens største fodboldklubber er uden tvivl spansk-catalanske FC Barcelona. Mange spillere drømmer om, at få det tilbud meget få i løbet af sin karriere får. Nemlig et tilbud fra fodboldgiganten på Camp Nou.

Photo by Alex Caparros/Getty Images

Transfermarkedet fylder mere end nogensinde før og spillere bliver købt og solgt på fuldstændig vanvittig vis. Nu kan tilhængerne af den store gigant i det spanske måske snart se frem til en ny spiller. Billeder på nettet viser i hvert fald, at en ny mand måske er på vej.

Det drejer sig om den brasilianske stjerne Arthur Melo fra den brasilianske klub Gremio. Den 21-årige sydamerikaner er en kæmpe profil i den brasilianske fodboldliga og er længe sat i forbindelse med FC Barcelona. Nu ligner det, at det muligvis bliver en realitet.

Med på billedet er manden ved navnet Andre Cury. Han er chefscout og var bl.a. med, da Neymar i sin tid skiftede fra den brasilianske liga til mægtige Barcelona i den spanske La Liga. Det gør blot billedet endnu mere interessant.

Scouten har et stærkt netværk i Sydamerika og arbejder for Barcelona i deres jagt på nye stjerner til truppen. Neymar blev en stor succes, og viste at han havde klassen, selvom han dengang ikke endnu havde vist det på europæisk topniveau før skiftet.

Photo by Mike Ehrmann/Getty Images

Der render mange unge stjerner rundt i den brasilianske liga, og det ser nu ud til, at klubben i den catalanske hovedstad endnu en gang kan få glæde af dette. Arthur Melo er en offensiv midtbanespiller og sammenlignes med Barcelonas Andres Iniesta hjemme i Brasilien.

Om det er en mere eller mindre afklaring på en transfer med Barcelona, vi ser på billedet, vides ikke med sikkerhed endnu. Men det må siges, at det ligner, at det ikke helt er sidste gang, midtbanemanden trækker Blaugrana-trøjen over hovedet.