Af Anders Lang Jensen
Om få dage skal verdens bedste fodboldspiller atter kåres. Uddelingen af Ballon d’Or løber af stablen den 7. december. Her er der ingen tvivl om, at kampen endnu en gang står mellem de evige rivaler nemlig Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.
Med succes i de sidste par sæsoner for Real Madrid, er det portugisiske Ronaldo, som atter er favorit til at vinde den gyldne bold. Champions League-trofæet har Los Blancos i to år i træk løfte over hovedet, og det er et imponerende stykke arbejde.
Men ifølge et nyt lækket billede på det store internet ligner det ikke umiddelbart, at det er Madrid-stjernen, som endnu engang stjæler rampelyset. Det er avisen France Football, som uddeler den alene i år efter bruddet med FIFA.
Her ses de tydeligt, at det er Barcelonas Lionel Messi, der bliver beskrevet som den store vinder på magasinets forside. Barcelona har de sidste sæsoner leveret skidt, hvor rivalerne fra den spanske hovedstad er løbet med trofæerne.
Ikke desto mindre ligner det usandsynligt meget, at det er den argentinske verdensstjerne, som i denne omgang får hæderen af at blive verdens bedste fodboldspiller. Det vil i så fald være nummer 5 i rækken for Messi, hvis han modtager den guldbelagte bold igen.
Rygter i Spanien fortæller, at Ronaldo er vinderen af den eftertragtede pris, men ifølge disse meget troværdige billeder ligner det altså, at der er spænding til det sidste, om Messi napper Ballon d’Or-trofæet foran den tidligere Manchester United-stjerne.
Real Madrids præsident Florentino Perez tror på, at hans stjerne i Madrid vinder med titlen: ”Ronaldo er vores store symbol. Han er vores mest scorende spiller i historien. For ikke så længe siden vandt han ”The Best”, og i denne uge vinder han Ballon d’Or”, siger præsidenten til engelske The Sun ganske klar i mælet må man sige.