Den brasilianske legende, Romario, mener, at Messi og Ronaldo ikke er blandt verdens fem bedste spillere nogensinde, og at Neymar har, hvad der skal til for at overtage Messis plads som verdens bedste fodboldspiller. 

Af David Paris 

Hverken Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er blandt verdens fem bedste fodboldspillere nogensinde, hvis man spørger den brasilianske legende Romario. Verdensmesteren fra 1994 har lavet en liste over verdens fem bedste fodboldspillere, nogensinde, og her, rangerer han sig selv som nummer to. Årsagen er ifølge ham selv denne:

“Jeg synes, jeg fortjener at være på listen på grund af min ringe højde, fordi jeg er ikke atletisk og alligevel opnåede de ting, jeg gjorde, i min karriere” slutter den i dag 50-årige tidligere angriber i et interview med den brasilianske avis Esporte Pono Final. 

Den eneste fodboldspiller, der er bedre end Romario selv, er landsmanden Pele, mens den argentinske spasmager Diego Maradona er placeret som nummer 3. Derudover er en anden brasilianer, nemlig Ronaldo, og den franske landsholdsstjerne, Zinedine Zidane, placeret på henholdsvis fjerde- og femtepladsen.

Bedre end selveste Messi og Ronaldo

Denne rangering betder altså, at vinderne af de sidste otte Ballon d’Or-trofæer, argentinske Messi og portugisiske Ronaldo, ikke er at finde mellem verdens fem bedste fodboldspillere nogensinde. Flere medier, herunder goal.com, beskriver udmeldingen som et overraskende, men tydeligt statement.

Barcelona-stjernen Messi regnes lige nu af mange som verdens bedste fodboldspiller, og den holdning er den tidligere Barcelona-spiller, Romario, også af. Han mener således, at Barcelona-holdkammeraten Neymar er klar til at overtage Messis plads, når han en gang falder i kadence.

Læs også: Tidligere Barcelona-legende: Dét er helt uvirkeligt

Læs også: Messi sikrer Barcelona sejren og slår rekorder