Det er vist ingen hemmelighed, at FC Barcelona har haft en mere end godkendt sæson i år, hvor ‘The Treble’ blev sikret med sejren over Juventus i Europas fineste turnering, Champions League. Det vist heller ingen hemmelighed, at den chilenske landsholds- og Barcelona-målmand Caludio Bravo har haft en god sæson. Vi har tidligere skrevet om, hvor mange rekorder målmanden har slået i denne sæson, her: Bravos vilde sæson i Barcelona: Disse rekorder har målmanden slået. Bravos fantastiske sæson kulminerede da det chilenske landshold, hvor Bravo er anfører, vandt Copa America ved at slå selveste Argentina i finalen.

Vanvittig sæson

Bravos sæson startede med, at han skiftede til mægtige FC Barcelona fra Real Sociedad, efter en rigtig fin sæson i klubben. Udover Bravo hentede Barcelona også den tyske målmand Andre Ter Stegen fra Borussia Mönchengladbach. Så der var altså lagt op til en heftig duel mellem de to målmænd og den kan man sige, at Bravo mere eller mindre vandt. Resultatet blev i hvert fald det, at Bravo blev liga- og pokalmålmand, mens Ter Stegen tog sig af Champions League-kampene.

La Liga: Barcelona vandt sæsonens førte trofæ d. 17 maj, da holdet fra Catalonien slog Atletico Madrid på Vincente Calderon. Dermed sikrede klubben sig sit 23. mesterskab og Bravo sit første. Bravo stod alle kampe i turneringen, og reddede mange point til klubben.

Copa del Rey: Omkring 14 dage senere blev det andet trofæ sikret, da Barcelona lørdag d. 30 maj ved aftentid slog Athletic Bilbao i Copa del Rey-finalen. Sejren kom stensikkert i land og var stensikker stort set hele kampen, da Barcelona allerede førte 2-0 eller 35 minutter. Denne kamp stod Bravo og andet trofæ for chileneren og Barcelona var altså en realitet.

UEFA Champions League: Selvom Ter Stegen stod alle kampene i denne turnering, står titlen stadig på Bravos CV, idet målmanden har siddet på bænken og været reservespiller. Champions League-titlen kom i hus d. 6 juni, efter Barcelona slog italienske Juventus med slutcifrene 3-1.

Copa America: Som skrevet tidligere sluttede Bravos sin sæson med at slå Argentina og Lionel Messi i Copa America-finalen, som regnes som de Sydamerikanske mesterskaber. Bravo spillede samtlige minutter i turneringen og var tilmed anfører. Desuden er han den spiller, der har spillet flest landskampe for det lange og bjergede sydamerikanske land. Bravo satte et stort og fedt punktom for turneringen ved at nappe det afgørende straffespark i finalen.

 

Individuelle titler

Zamora-trofæet: Zamora-trofæet er et trofæ, som gives til den målmand i den spanske liga, som har lukket færrest mål ind i flest kampe. Man dividerer altså antallet af scorede mål på målmanden med antallet af spillede kampe. Dette giver et tal, og den målmand som har det laveste tal vinder som sagt. Denne titel har Claudio Bravo vundet i netop færdigspillede sæson.

Sæsonens hold i La Liga: Efter sæsonen var overstået blev sæsonens hold sat og her var Barcelona stærkt repræsenteret, også på målmandsposten, hvor Bravo stod i målet. Med Bravos placering på sæsonens hold, kan man også sige, at Bravo uofficelt er La Ligas bedste målmand, hvilket er en flot bedrift i sig selv.

Copa Americas bedste målmand: Som tidligere skrevet stod Bravo en helt fantastisk turnering, hvor han var anfører, spillede samtlige minutter og tog det afgørende straffespark i finalen. Det kan ikke blive til andet end titlen som turneringens målmand.

Alt i alt har Bravo haft en helt fantastisk sæson, både på det klubmæssige plan, men så sandelig også på individuelt niveau. Tre titler med Barcelona, en med Chiles landshold og sidst men ikke mindst, tre individuelle titler. Imponerende!