Sommerens transfervindue er som bekendt stadig åbent og lukker ikke før natten til den 1. september. Derfor florerer der rygter om verdens fodboldstjerners fremtid og en af stjernerne hedder Mario Götze, som til daglig spiller for de tyske mestre FC Bayern München. Han havde i netop færdigspillede sæson, svært ved at spille sig til en fast plads hos manager Pep Guardiola og har tidligere på året sagt, at han er fan af det italienske storhold Juventus. På grund af denne udtalelse har der været skrevet en del i medierne om, at Götzes fremtid kunne være i Torino, og Göte fortæller nu selv, hvor han befinder sig, når næste sæson starter.

Læs også: Top 5 mest hadede fodboldspillere

Næste sæson er i Bundesligaen

Götze kom til Allianz Arena i 2013, efter klubben udløste hans frikøbsklausul hos Borussia Dortmund på cirka 275 millioner kroner. Men siden skiftet har den tyske landsholdsspiller, som sagt, haft svært ved at spille sig til en fast plads og Juventus er eftersigende ude efter en ny 10’er – en offensiv midtbanespiller.

VM-vinderen har afvist, at han skifter klub i dette transfervindue, men fortæller til goal.com at han ville være glad for et skifte til Den Gamle Dame, som Juventus også bliver kaldt.

Læs også: Van Gaal antyder at han måske har en overraskende transfer klar

“Jeg tror, at grunden til at Juventus nåede Champions League-finalen ikke var tilfældigt, men fordi de havde en rigtig god sæson sidste år.”

Det lykkedes dem at vinde titler i sidste sæson, og de er en stor, stor klub.

“Men, på dette tidspunkt ønsker jeg ikke at kommentere på sagen, fordi der er ikke noget at sige … lige nu altså.

“Jeg tror, at spille i udlandet ville komme til at være en god oplevelse for mig: nye sprog, nye kulturer, jeg kan lide det.

“Men, som jeg sagde, jeg er i den tidlige fase af min karriere. Lad os se, hvad fremtiden bringer,slutter den 23-årige FC Bayern München-spiller i et interview med goal.com