Her ses Roy Hodgson (til venstre) ved siden af Valencias nye træner Gary Neville (til højre).  (Getty Images)

Her ses Roy Hodgson (til venstre) ved siden af Valencias nye træner Gary Neville (til højre).
(Getty Images)

Den tidligere Manchester United og engelske landsholdsforsvarer, Gary Neville, har overtaget styringen i den spanske fodboldklub, Valencia FC indtil slutningen af denne sæson.

Den 40-årige træner, og forhenværende spiller, Gary Neville, vil officielt overtage styringen i Valencia på søndag.

Peter Lim, den singaporianske ejer i Valencia, har aktier i Salford FC, som Gary Neville i dag er medejer af.

Gary Nevilles bror, Phil Neville, har været assistenttræner for Valencia siden starten af juli måned, og dermed forenes de to brødre altså igen.

Gary Neville udtaler til den valencianske presse:
“Jeg er overvældet over at have fået denne mulighed her hos Valencia. Det er en stor fodboldklub, der er inde i en svær tid lige nu, og jeg kender dedikationen fra fansene fra mine kampe som spiller hernede.”

Neville stopper dermed som fodboldkommentator på Sky Sport, hvor han i en længere årrække har kommenteret på de engelske fodboldkampe.