Bruninho i kamp om bolden mod Esbjergs Leon Jessen. (Getty Images)

Bruninho i kamp om bolden mod Esbjergs Leon Jessen. (Getty Images)

Ifølge BTs oplysninger er den 26-årige angriber Bruninho fra FC Nordsjælland på vej til et skifte til den kinesiske Guangzhou R&F.

Han er derfor ikke vendt hjem til Farum-mandskabet (som har første træning i dag) efter en langvarig rejse i Brasilien, hvor han blandt andet fik to ubehagelige episoder.

Den første ubehagelige episode skete d. 15. december, hvor en bevæbnet mand jagede ham ud af bilen. D. 26. december var han dog ikke alene. Her var han igen udsat for en bevæbnet mand, som blandt andet truede hans otte måneder gamle søn.

Angriberen har blandt andet imponeret ved at score syv mål i syv kampe. I alt nåede han op på ni mål, hvilket placerer ham på en delt tredjeplads på topscorerlisten i Superligaen.

Ifølge TV3 Sporten skal Guangzhou R&F betale et sted mellem 20 og 25 millioner kroner. Hvis salget bliver en realitet, vil FCN tjene en stor sum penge på brasilianeren, da man købte ham for 1.8 millioner kroner fra HB Køge.

Bruninho blev i starten af december måned kåret til ”Efterårets Fund i Superligaen” efter hans imponerende præstationer og flotte mål.

Guangzhou har tidligere haft dansk islæt i klubben bestående af Ken Ilsø, der dog fik sin kontrakt ophævet efter blot tre måneder i klubben, og assistenttræneren Mads Davidsen.