Juventus’ målmand, Gianluigi Buffon, har skamrost Cristiano Ronaldo forud for de to klubbers møde i kvartfinalen i Champions League.

Foto: Paolo Bruno/Getty Images

Den 40-årige italienske legende har sammen med Juventus deltaget i tre Champions League-finaler, men har endnu ikke vundet det sagnomspundne trofæ.

Ronaldo scorede to gange, da Real Madrid slog de italienske mastodonter med 4-1 i finalen i sidste sæson.

Buffon, som efterhånden har nået efteråret af sin karriere, står over for portugiseren, når Juventus og Real Madrid mødes i Torino tirsdag aften.

Ronaldo blev sparet i weekenden af Zinedine Zidane, men har været i en vanvittig form på det seneste. I de seneste 11 kampe for Los Blancos har han scoret 21 gange.

Den 33-årige superstjerne, som var ustoppelig i sidste sæsons knockout-runder, scorede tre gange, da Real Madrid ekspederede PSG ud af ottendedelsfinalerne i den fornemme turnering.

Denne spiller har samme niveau som Ronaldo – og det er ikke Messi

Den italienske målmand er ude med rosende vendinger til Cristiano Ronaldo i et interview, men fortæller samtidigt, at der er en spiller, som kunne konkurrere med Real Madrid-spilleren foran målet.

– Jeg har ubegrænset beundring til overs for Cristiano Ronaldo, fortalte Buffon til MARCA.

– Han har været i stand til at forbedre sig med alderen. Jeg beundrer ham, fordi han er en person, som ved, hvad han gør. Og så er han pragmatisk.

– I de seneste år har han vist, at han også er intelligent. Han har skiftet position, han spilder mindre energi, men er stadig lige så giftig.

Trezeguet, som stillede støvlerne på hylden i 2014, tilbragte ti år hos Juventus og scorede 138 mål i Serie A for Den Gamle Dame.

Den franske angriber var en sublim afslutter – det mener en af de bedste målmænd nogensinde også. Og han har trods alt stået ansigt til ansigt med ham til træning i ni år.

Buffon skal gøre sit bedste, hvis han skal stoppe Cristiano Ronaldo i at lave mål tirsdag aften.

LÆS OGSÅ: Han var et kæmpe flop i Manchester United: Nu kan han ikke komme på hold i hans nye klub – han er alt for fed