West Ham har rustet godt op i løbet af transfervinduet. Der er hentet to spillere fra Manchester City, og West Ham er nu på jagt efter en solid angriber. West Ham er samtidig tæt på at sikre sig Stoke-stjerne.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie Futnsoccer skriver at Premier League-mandskabet West Ham, muligvis kan hente en erfaren og yderst velspillende angriber. Angriberen finder vi i den tyske Bundesliga, hos Bayer Leverkusen.
Det er den 29-årige mexicanske angriber Javier Hernandez. Hernandez spillede fem år hos Manchester United, i perioden 2010 til 2015. Der viste mexicaneren at han kan lave mål, i den bedste engelske række.
Derefter skiftede Javier Hernandez væk fra Old Trafford, og mod Bundesliga-storklubben Bayer Leverkusen. Hernandez har hos Bayer Leverkusen lavet 28 mål, i løbet af 45 kampe for den tyske storklub.
West Ham er ifølge mediet allerede tæt på at sikre sig en Premier League-konkurrent. Det er Stoke City-stjernen Marko Arnautovic, på 28 år. Han har gjort det klart, at han ønsker at forlade Stoke, og West Ham er ifølge rygterne i førersædet.
Blander West Ham sig i Premier League-toppen?
West Ham-træneren Slaven Bilic, har allerede hentet to spillere til West Ham. Det er de to Manchester City-spillere Pablo Zabaleta og Joe Hart. Det tyder på at West Ham vil gå efter en solid placering, i den kommende sæson.