Af Anders Lang Jensen
På transfervinduets absolutte sidste timer var der intense rygter omkring franske Thomas Lemar og et skifte til London og Arsenal. Men den store transfer faldt til jorden, men de intense forhandlinger og store summer vender med stor sandsynlighed tilbage igen til januar.
Angiveligt fik The Gunners et bud på hele £92m accepteret fra AS Monaco, men der er flere forklaringer omkring, hvorfor Lemar afviste. Ifølge mange medier skulle en transfer være planlagt i bedre tid, end mens den unge franskmand spillede for det franske landshold samme aften.
Men Monacos offensivstjerne skulle være åben overfor et skifte væk fra fyrstendømmet, når vinteren træder ind, og januars transfervindue slår dørene op. Her er det dog tvivlsomt, hvorvidt de franske mestre ønsker at sende deres store profil væk fra klubben midt i en vigtig sæson.
Arsenal vender tilbage til vinter, men angiveligt ikke som den eneste klub. Manchester United og Jose Mourinho vil smide et stort beløb på bordet for at styrke offensiven endnu mere, skriver Daily Mirror. I sommerens vindue jagtede man en kantspiller, men lykkedes ikke med ønsket fra Mourinhos side.
Inters Ivan Perisic lignede længe den offensive tilgang, som manageren skulle bruge som sidste brik i truppen for United, der trods alt stadig ser ualmindelig stærk og skarp ud indtil videre i denne sæsons Premier League-kampagne.
The Red Devils søger altså fortsat efter den offensive tilgang, og med den kroatiske kantspiller i det italienske, der netop har underskrevet en ny kontrakt med holdet på San Siro, må Mourinho se andre veje. Og her er Lemar et guldkorn i The Special One´s øjne.