Chelsea-spiller er ifølge Daily Mail meget tæt på skifte. Den nye destination for den 32-årige spiller er formentlig russiske Zenit Skt. Petersborg.

Af Lasse D. Drescher

Chelsea-spilleren Branislav Ivanovic har i en længere periode været rygtet væk fra Stamford Bridge. Specielt efter Antonio Contes ankomst. Conte har nemlig ikke brugt Ivanovic, så meget som den 32-årige serber havde håbet på.

(Photo by Julian Finney/Getty Images)

Branislav Ivanovic har tidligere været rygtet til Premier League-konkurrenten Everton, hvor Ronald Koeman er træner. Det skifte er dog røget lidt i vasken, så det tyder på at Ivanovic skal finde sig en anden klub, end Everton og finde spilletid i.

Daily Mail skriver nu at Ivanovic skulle være tæt på at få lov, til at forlade Chelsea helt gratis, sådan så han bare skal skrive under med en anden klub. Klubben som Ivanovic skulle have interesse i at skifte til, er den Zenit Skt. Petersborg.

Den erfarne forsvarsspiller vil formentlig underskrive med Zenit i løbet af de næste par dage, og Daily Mail forventer at Ivanovic underskriver en kontrakt som vil være aktuel frem til sommeren 2020.

Branislav Ivanovic har i mange år været loyal og solid for Chelsea, og han har hjulpet klubben frem til mange pokaler og trofæer. Men nogle gange må man forlade sin langvarige arbejdsgiver, til fordel for spilletid. Når man bliver erstattet, og ikke kan finde vej til spilletiden, bliver man nogle gange nødt til at forlade de trygge rammer, mener Daily Mail. Det er så det som Ivanovic skal nu.

Ivanovic har været hos Chelsea siden 2008. Der er mange fans som efterhånden er blevet okay med at Ivanovic ikke får spilletid, da alderen i manges øjne er begyndt og blive et problem. Serberen er stadig stor og hård i duellerne, men hurtigheden er faldet drastisk i takt med at årene er gået.

Derfor forventes det, at det i mange Chelsea-fans øjne er helt okay, at lade Branislav forlade klubben, så han kan få noget mere spilletid i en klub, hvor han kan komme til at spille en vigtig rolle.

Læs også: Tager Tottenham-stjerne turen til Kina?