Chelsea solgte tidligere i dette transfervindue den tjekkiske målmand Peter Cech til rivalerne fra Arsenal. Ifølge Skysports har Chelsea fundet erstatningen, da de arbejder på at hente Stokes målmand, Asmir Begovic, som også er fast inventar på det bosniske landshold. Stoke vil dog ikke tillade, at Begovic skifter til Chelsea før, at de har sikret sig en kontrakt med Shay Given fra Aston Villa.

Asmir Begovic har kun et år tilbage af sin kontrakt i Stoke, og derfor er Stoke nødsaget til at sælge deres målmandsprofil, hvis de vil undgå, at han skifter på en fri transfer. Jack Butland, som spiller på Englands U21-landshold menes at skulle overtage Begovic plads. Derved vil Given højst sandsynligt blive hentet ind for at skulle agere backup for Butland.

I Chelsea forventes belgiske Thibaut Courtois at fastholde sin rolle som førstemålmand for Chelsea, hvilket vil betyde, at Begovic kan få svært ved at få spilletid i Chelsea, hvis Chelsea-skiftet skulle gå igennem.

Stortalent kan blive del af Begovic-handel

Ifølge Dailymail har Chelsea også tilbudt at leje deres hollandske stortalent Marco van Ginkel ud til Stoke som en del af forhandlingen om Begovic. Van Ginkel var lejet ud til A.C Milan i sidste sæson, hvor han spillede 17 kampe og scorede et enkelt mål. Stoke manager Mark Hughes havde indgivet en forespørgsel om at hente Chelsea-talentet Ruben Loftus-Cheek på en lejeaftale, hvorved Chelsea afslog.