Klubben fra den røde, blå og hvide del af Madrid har på det seneste været hårdt ramt af skader, og specielt i de defensive geledder. Problemerne fortsætter med at hobe sig op hen imod næste uges Champions League-opgør, hvor mægtige Bayern München venter i de europæiske semifinaler. Skadeslisten bliver nemlig forlænget. 

Atletico Madrids spillere jubler efter at have besejret FC Barcelona i denne sæsons udgave af Champions League. Fra venstre til højre er det Diego Godín, Koke, Lucas Hernandez, Saul Niguez og Juanfran Torres Foto: EXPA/ Alterphotos/ Acero

Atletico Madrids spillere jubler efter at have besejret FC Barcelona i denne sæsons udgave af Champions League. Fra venstre til højre er det Diego Godín, Koke, Lucas Hernandez, Saul Niguez og Juanfran Torres
Foto: EXPA/ Alterphotos/ Acero

Franske L’Équipe bringer i dag historien om, at Atletico Madrid har fået endnu et tilbagefald i forhold til jagten på titler i denne sæson. Både i aftenens kamp mod Malaga og i kampen mod det tyske førerhold på onsdag.

Der er tale om uruguayanske Diego Godín. Den franske avis nævner ikke, hvilken skade, der er tale om, men avisen går alligevel så langt i sin vurdering af situationen til at fortælle, at Atletico kommer til at mangle deres forsvarsgeneral i mere end blot det første opgør mod Bayern Münich. Returopgøret den 3. maj er uruguayaneren også i fare for at misse.

Atletico Madrid må regnes som værende en underdog i forhold til kampen om det spanske mesterskab i denne sæson. FC Barcelona havde dog et større forspring tidligere på sæsonen, men det har de to Madrid-klubber sammen med et par uheldige udfald fra catalanernes side fået rettet op på.

Kampen om mesterskabet er dermed helt åbent helt indtil det sidste. Derfor er det naturligvis også et chok for Atletico Madrid, at man kommer til at mangle den uruguayanske forsvarsspiller, Diego Godín.

Læs også: Hummels’ agent: Engelsk klub en interessant mulighed