David De Gea har været en af de helt store Manchester United stjerner i denne sæson. Han har flere gange være ene mand om, at sikre Manchester United de tre point i deres Premier League kampe. De Gea fik en svær start i England, hvor han flere gange virkede meget usikker. Dette er der dog blevet lavet om på og De Gea har været helt fantastisk i de seneste to sæsoner.

Kandidat til årets spiller i Premier League

David De Gea’s præstationer har gjort ham til en af de kandidater, der kæmper om titlen som årets fodboldspiller i Premier League. Det forventes dog ikke at han vinder titlen, men hans flotte præstationer er ikke gået ubemærket hen. Flere europæiske topklubber meldes interesserede i De Gea, hvis kontrakt kun løber frem til sommeren 2016. De Gea har endnu ikke forhandlet en ny kontrakt på plads og det åbner op for et skifte til sommer.

Har sagt “ja” til kontroversielt skifte

Manchester United Training and Press Conference

Særligt Real Madrid har været meldt meget interesserede i De Gea. De mener at han er manden, der kan tage over for Iker Casillas og kongeklubben vil gøre alt for, at bringe De Gea til klubben. David De Gea spillede tidligere for Atletico Madrid og et skifte til Real vil derfor være yderst kontroversielt.

Idag er der dukket nye informationer op fra en spansk journalist ved navn Josep Pedrerol. Han skulle eftersigende være en af de mere pålidelige journalister i Spanien og han har netop talt med De Gea. Ifølge Pedrerol, så skulle De Gea have sagt ja til at skifte til Real Madrid. De personlige vilkår skulle der være styr på og nu mangler der kun en aftale mellem klubberne.

Frikøbsklausul på 225 millioner kroner

De Gea skulle eftersigende have en frikøbsklausul på 225 millioner kroner og udløser Real Madrid den, så er De Gea så godt som tabt for Manchester United.  De Gea skulle eftersigende heller ikke have et særligt godt forhold til hans nuværende manager, Louis van Gaal. Det vil være et enormt tab for klubben, som så endnu engang skal på jagt efter en ny førstemålmand.