Af Anders Lang Jensen

Tidligere på sommeren skiftede den italienske landsholdsspiller Leonardo Bonucci fra hans klub gennem mange år, Juventus, til ligarivalerne fra hovedstaden, AC Milan.

Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images

Men dette skifte kan muligvis falde helt til jorden. Ifølge italienske aviser har banken afvist overførselssummen for Bonucci. AC Milan har brugt voldsomme summer på nye spillere denne sommer, og nu kan det økonomiske aspekt af sagen vise sig at bide AC Milans ejere et vist sted.

Transferen lå på £35m, men overførslen er angiveligt blevet afvist. Det var en lignende situation der viste sig med Neymars sensationsskifte til PSG i går. Her var der også problemer med regler omkring det økonomiske og overgangssummen. Det endte dog med at den brasilianske superstjerne skiftede til den franske storklub.

Getty Images

For det italienske medie Caciofinanza.it melder nu, at de to seneste transfers, Milan har foretaget sig, er blevet afvist af banken. Det drejer som om midtbanespilleren Lucas Biglia, der blev hentet hos Lazio, og altså den store transfer af Leonardo Bonucci. En samlet pris på £69m.

Begge spilleres kontrakter mangler stadig officielt at blive registreret af hovedstadsklubben. Det forhindrer lige nu begge spillere i at spille for San Siro-klubben. Dette kan i sidste ende betyde, at Bonucci skal tilbage til Juventus i stedet for at trække Milan-trøjen over hovedet i næste sæson.

Photo by Marco Luzzani/Getty Images

Serie A-klubberne har indtil den 11. august til at registrere nye spillere frem mod den kommende ligasæson. Milan håbede på at banken, Banco BPM, ville beskytte dem rent økonomisk, men svaret var ikke just positivt.

Banken afviste begge overførsler af transferne, og dermed skal der findes en ny løsning så hurtigt som muligt, hvis de rød-og sorte stribede vil gøre brug af deres to seneste stjerne-transfers.