Fyringen af Jose Mourinho i Chelsea, betragter mange eksperter som det, der skal til, for at bringe London-klubben tilbage til toppen af Premier League. Chelsea-forsvareren John Terry er dog ikke helt af samme mening. 

Den portugisiske mestertræner, Jose Mourinho, blev i torsdags fyret for anden gang i Chelsea. Mange eksperter, fans og fodboldelskere, mener, at fyringen er den rigtige beslutning. Pointene er udeblevet og spillet på banen har været en katastrofe. Det er dog ikke alle, der glæder sig over trænerskiftet i London-klubben.

The Blues’ kaptajn eller anfører, forsvarsgeneralen John Terry, fortæller til Instagram, at han insisterer på, at han kommer til at savne den portugisiske taktikker. Derudover understreger den 35-årige englænder også, at det er en ‘sørgelig, sørgelig dag’.

Læs også: Transferrygter: Chelsea, Liverpool og Manchester United

Dårligste periode i Mourinhos trænerhistorie

Fyringen kommer på baggrund af Mourinhos dårligste periode, nogensinde, i hans trænerkarriere. Aldrig har den tidligere Real Madrid- og Intertræner fået så få point. Derfor er det faktisk også lidt overraskende, at fyringen først kommer nu.

Chelsea ligger i skrivende stund nummer 16 i den bedste engelske række på grund af kun fire sejre i 16 kampe.

Læs også: Chelsea-ejer med langsigtet træner-ønske