Foto: Getty Images

Foto: Getty Images

Leicester skal i aften møde West Bromwich Albion hjemme på King Power i et opgør, hvor Leicester inden kampen er tippet til at hive en sejr hjem. Spurs skal møde et mandskab i topform, da de skal en tur til Boleyn Grund, hvor West Ham vil tage kærligt imod dem.

Der er kun 11 kampe tilbage i Premier League, og alle holdene i top-fire kan vinde mesterskabet, så hvorfor udpeger Claudio Ranieri ikke sit eget mandskab, Leicester?

Er det et bevidst valg – prøver han at underspille sit eget holds chancer for at få de andre hold til at undervurdere Leicester, mens han i virkeligheden har stor tiltro til sit hold.

De har bevist sine styrker mod de store holder, men i aften er de nødt til at vise deres sande niveau imod et West Bromwich hold, som var tæt på at smide en tremåls-føring væk mod Crystal Palace i weekenden.

Endnu en gang får Leicester chancen for at ligge sig yderligere foran, da man spiller 24 timer før Tottenham, Arsenal og Manchester City.

Ranieris fødder er placeret på jorden, og han tager intet for givet. Forud for kampens hjemmekamp mod West Brom, fortalte Ranieri følgende til BBC Sport:

”I lørdags var West Brom foran med 3-0 efter 30 minutter. De er et meget farligt hold. Vi ved, at de har gode kontraangreb og er meget farlige på hjørnespark. De har scoret otte eller ni mål fra dødbolde. Vi ved, at vi kan vinde, tabe eller spille uafgjort. Det eneste, som er vigtigt, er hvordan vi kæmper på banen.”

I det store billede, fastholder han dog stadig Spurs som Premier League-favorit og tilføjer:

”Tottenham er stærke i enhver situation. Alle taler om Leicester, men ingen om Tottenham. Tottenham, er i min optik, favoritter. Når de forsvarer og de angriber, ved de hvad de vil. Vi er overraskelsen, det er fantastik, en god energi, men vi er realistiske og udfordrerne til os er Manchester City, Arsenal og Tottenham.”

Læs også: Blod, sved og tårer på Wembley