Real Madrid-stjernen sammenligner The Reds med hans eget hold, men slår fast, at Los Blancos er bedre.

Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images

Cristiano Ronaldo har i et interview fortalt, at Liverpools offensiv minder ham om hans eget hold – men slår fast, at Real Madrid er bedre.

Madrids stjernespiller snakkede i dag med pressen ved et medie-event forud for lørdagens Champions League-finale.

Og da snakken faldt på Liverpools nuværende trup, fortalte han følgende.

– De minder mig om Madrid for et par år siden, med tre hurtige spillere i front.

– Når de er nået hele vejen til finalen, så er der en grund til det. De har fortjent at nå hertil.

Men den tidligere Manchester United-spiller er overbevist om, at de spanske giganter slår Liverpool på lørdag, og gør det til tre CL-titler i træk.

– Jeg har en masse respekt til overs for Liverpool, men jeg mener, at Madrid er bedre.

Avis: Liverpool-skifte er 99 procent sikkert

– Vi bliver nødt til at indse den historie, vi kan skabe, og vi bliver nødt til at vise vores erfaring. Det vil være historisk, hvis det sker, og vi er virkelig opsatte.

– Jeg elsker denne turnering. Der er altid gode kampe, og for at vinde den, bliver du nødt til at slå nogle af verdens bedste hold, tilføjede portugiseren.

– Det er en turnering, hvor der hele tiden kan ske noget. Det så vi med Juventus.

– Jeg har haft en fantastisk sæson i Champions League, og har scoret i alle gruppekampene. Man bliver nødt til at være motiveret, og i denne klub skal du levere.

Ronaldo har tilsyneladende rystet den skade af sig, som han pådrog i forbindelse med El Clasico tidligere på måneden. I sidste weekend spillede – og scorede – han mod Villarreal.

Om skaden, fortæller han.

– Jeg vil gerne være klar til på lørdag, spille godt, og score et mål, hvis jeg kan. Det vigtigste er dog at vinde – det er ligegyldigt, hvem der scorer målene, så længe vi skaber historie.

Afsløring: Derfor smiler Salah aldrig, når han scorer