Ballon d’Or har været et kapløb mellem to fantastiske fodboldspillere gennem de seneste ti år. Både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi har vundet prisen fem gange, og i de år, hvor den ene ikke er blevet nummer et, er den anden blevet nummer to.

Cristiano Ronaldo

Foto: Angel Martinez/Real Madrid via Getty Images

Men selvom vi gerne ville have dem til at præstere for evigt, så er det uladsiggørligt. Det på trods af, at Messi i en alder af 30 år førte Barcelona frem til mesterskabet i Spanien i denne sæson, og at Cristiano Ronaldo i en alder af 33 år vandt Champions League for tredje gang i træk med Real Madrid.

Neymar er den mest sandsynlige efterfølger til de to spillere, og da han forlod Barcelona for at komme ud af Messis skygge, spekulerede folk på, at det nok var på grund af hans ønske om at vinde en Ballon d’Or.

Cristiano Ronaldo selv er bevidst om, at den nye generation er lige på trapperne. Derfor har han udvalgt seks spillere, som han mener, kan følge i hans fodspor.

LÆS OGSÅ: 5 unge stjerner i Premier League, som kan tage VM med storm

LÆS OGSÅ: 23 vanvittige spillere: Truppen som ikke kom med til VM

– Det er et meget godt spørgsmål, fortalte han sidste år.

– Jeg har øje på nogle spillere, med et godt potentiale: Marco Asensio, Kylian Mbappé, Neymar, Ousmane Dembélé, Eden Hazard, Marcus Rashford og et par andre.

Potentialet

– I den næste generation er der mindst 10 spillere med meget, meget stort potentiale.

Af de spillere, som han forudså til at være hans efterfølgere sidste år, har Asensio nettet 21 gange i 91 kampe for Real Madrid. Derudover har han skabt ti mål. Det forventes, han kommer til at spille en stor rolle ved det forestående VM, hvor han skal repræsentere Spanien.

Mbappé og Neymar spiller begge for PSG, selvom der kører rygter om, at sidstnævnte er på vej til Madrid. Før de overhovedet kan sammenlignes med Ronaldo eller Messi, bliver de også nødt til at levere på den europæiske scene.

Dembélé har oplevet en hård første sæson hos Barcelona, siden skiftet fra Borussia Dortmund. En sæson, som var præget af skader og hård kritik fra tilhængerne på Camp Nou.

Og så er der Premier League-duoen Hazard og Rashford. Belgieren har i denne sæson leveret ustabilt, mens Rashford muligvis har optrådt regelmæssigt under José Mourinho, men det er ikke altid, han har leveret varen.