Cristiano Ronaldo skiftede sidste sommer Real Madrid ud med Juventus. På trods af, at han er ny i klubben, stiller han stadig store krav til ledelsen.

Cristiano Ronaldo Juventus
Foto: Tullio M. Puglia/Getty Images

Cristiano Ronaldo er ikke hr. Hvem-som-helst, og derfor kan han også tillade sig at stille krav til ledelserne i de klubber, han spiller for.

Angiveligt skulle han nu også være kommet med forslag til, hvem Juventus bør købe i sommerens transfervindue. Det skriver Corriere dello Sport.

Juventus har store ambitioner om at vinde Champions League-turneringen inden for den kommende fremtid. Det var blandt andet derfor, man hentede Cristiano Ronaldo for et anseeligt beløb i sidste sæson.

LÆS OGSÅ: Medie: Real Madrid har modtaget flere bud på Gareth Bale – her er deres beslutning

I denne sæson lykkedes det dog ikke, da Den Gamle Dame måtte lide et svidende nederlag til Ajax.

Næste sæson håber Juventus dog på at kunne klare skærene. Cristiano Ronaldo har nu hjulpet dem i retning af, hvem de bør købe, såfremt Champions League-trofæ skal hjem til pokalskabet i Torino.

Hans tidligere holdkammerater hos Real Madrid, Raphaël Varane og Isco, har ingen fremtid på Santiago Bernabeu.

Ronaldo vil meget gerne hente de to nævnte spillere til Torino. Et køb af de to ville hjælpe Juventus godt på vej, mener portugiseren.

Derudover vil han gerne have Joao Felix, Kostas Manolas, Tanguy Ndombele og Federico Chiesa hentet til klubben.

LÆS OGSÅ: United-emne afslører: ‘Ja, der er interesse!’