Det danske landshold skal ud i to playoff-kampe, som afgører om vi kommer til EM i Frankrig næste sommer. Og hvem er det så lige vi skal møde i disse to, altafgørende, kampe? UEFA trak lod 11.30 i dag.
Danmark tabte som bekendt til Portugal i sidste weekend og det betød, at vi kun blev nummer tre i vores EM-kvalifikationsgruppe. Portugal og Albanien sluttede henholdsvis som nummer 1 og 2. Denne, lidt ærgerlige, tredjeplads betyder, at de danske vikinger skal ud i to altagørende playoff-kampe mod et hold, der også blev nummer tre i en anden pulje.
I dag udløste UEFA så spændingen, da de omkring frokosttid trak lod, og udfaldet blev ikke helt dårligt, set med danske briller.
Læs også: Mourinho til Chelsea spiller: Arbejd hårdere eller bliv på bænken!
Zlatan og co. kommer på besøg
Danmark skal møde Sverige over to opgør. Det første spilles i Sverige, mens returopgøret finder sted i Parken i København. Datoerne for kampene er ikke blevet fastsat endnu, men man regner med, at UEFA gør noget ved den sag, senere på dagen.
Set ud fra, at Danmark kunne have mødt værre modstandere, som Ukraine, Bosnien-Hercegovina, og Ungarn, er Sverige helt klart en ‘okay’ modstander.
Læs også: Van Gaal får ikke hollandsk landsholdsstjerne til United
Ifølge eksperter er Sverige inde i en spille- og resultatmæssig krise, lidt ligesom flere siger om Danmark. Det eneste Sverige umiddelbart har, er aldrende Zlatan Ibrahimovic, der de seneste par landskamp har kæmpet for at finde niveauet.
Landsholdsveteraner som Kim Kallström, Sebastian Larsson og Andreas Grandqvist underpræsterer en del i øjeblikket og det kan bestemt være til Danmarks fordel.
Hvad tror du resultatet bliver?