De danske, kvindelige landsholdsspillere er i øjeblikket i gang med forberedelserne forud for EM-semifinalen mod Østrig på torsdag. Nu fortæller en af stjernerne i et interview med TV2, at hun selv føler, at hun er på grænsen til et geni.

ROTTERDAM, NETHERLANDS – JULY 30: Nadia Nadim of Denmark celebrates scoring her sides first goal with her Denmark team mates during the UEFA Women’s Euro 2017 Quarter Final match between Germany and Denmark at Sparta Stadion on July 30, 2017 in Rotterdam, Netherlands. (Photo by Maja Hitij/Getty Images)

Nadia Nadim er den mest hypede danske landsholdsspiller, og hun har da også gjort en flot karriere ikke bare i Danmark, men også i udlandet.

Angriberen er i øjeblikket en del af det danske succeshold ved EM i Holland, og her scorede hun forleden et mål i sejren over Tyskland, hvilket sikrede det danske landshold en semifinaleplads.

Uden for banen er Nadia Nadim også talentfuld. Nadim har hovedet i orden på mange punkter og kan foruden de mange tal i hovedet også tale mange sprog flydende.

LÆS OGSÅ: WOW: SÅ mange så Danmark slå Tyskland ud af EM

– Jeg er ret klog. Man skulle ikke tro det. Surprise. Jeg har egentlig let ved at lære ting. Jeg har gået på den matematiske linje i gymnasiet, og jeg elsker matematik, fysik og kemi. Men jeg har åbenbart også et sprogøre, siger Nadia Nadim i et interview med TV2.

Ligesom når hun taler om sig selv og sit fodboldtalent, er hun ikke bange for at tale sine evner uden for banen op. Dog sagt med et grin.

– Mit franske er ikke på samme niveau som det tyske. Men hvis jeg boede et par måneder i Frankrig, ville jeg også være flydende i fransk. Jeg er på grænsen til et geni. Jeg snakker også et okay engelsk, dansk, persisk – dari, som jeg er opvokset med – urdu og hindi, siger hun.