Præsidenten for det spanske ligaforbund, Javier Tebas, bekræftede søndag aften, at den kommende El Clásico bliver spillet den 23. december klokken 13.00. Opgøret skal som bekendt spilles på Bernabeu i Madrid.

MADRID, SPAIN – MARCH 23: Real Madrid and Barcelona scarves are displayed outside the ground prior to the La Liga match between Real Madrid CF and FC Barcelona at the Bernabeu on March 23, 2014 in Madrid, Spain. (Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images)

Der bliver altså tale om en tidlig julegave til eftermiddagskaffen, når Barca og Real Madrid mødes for første gang i ligaen i denne sæson. Det bekræftede Javier Tebas overfor programmet ‘El Transistor’ på radiostationen Onda Cero.

LÆS OGSÅ: Medier: Frank de Boer har fået sparket

-Sæsonens første Madrid-Barca spilles lørdag den 23. december klokken 13.00 på Santiago Bernabeu, sagde Javier Tebas.

Dermed kan de catalanske og madrilenske fans sætte et kryds i kalenderen.

Barca skal som bekendt forsøge at rejse sig efter to skuffende El Clásico-opgør i den spanske Supercup i august, hvor catalanerne tabte med 1-3 på Camp Nou og 2-0 på Bernabeu.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Moratas sidste ord i Real Madrid

FC Barcelona har fået en fantastisk start på denne sæson med rent bord efter tre kampe, og senest blev det til en 5-0 sejr over ærkerivalerne fra Espanyol.

Omvendt har Real Madrid fået en noget mere svingende start på tilværelsen i den nye sæson af La Liga. Den spanske kongeklub ligger blot nummer syv efter tre kampe, og senest blev det på hjemmebane til et aldeles skuffende resultat mod Levante; 1-1.