Der har tidligere været hård kritik af dopingkontrol i fodbold. Generaldirektøren for det Internationale Antidopingagentur WADA, har efterlyst et mere effektivt og koordineret antidoping program, der skal være med til at bekæmpe dopingbrugen, i en af verdens mest populære sportsgrene.
I foråret 2016 kom det via skjulte optagelser frem, at privatlægen Mark Bonar skulle have uddelt præstationsfremmende midler til 150 elitesportsfolk, som blandt andet talte sportsstjerner fra 3 engelske topklubber.
På de skjulte optagelser, sidder Mark Bonar og ”praler” med at have haft en række top Preimer League spillere på sin kundeliste. Videooptagelserne skete på en restaurant, da af 2 jounalister, udgav sig for at være potentielle forretningsforbindelser.
Mark Bonar udtalte på den skjulte video, at han havde leveret doping til unangivne spillere fra blandt andre Arsenal, Chelsea og Leciester City.
Der var ifølge klubberne ingen beviser for at spillerne skulle have en relation til den private doping læge, og samtidig ingen beviser for at klubberne skulle have kendskab til Mark Bonars forhold til de unavngivne spillere.
Alle 3 klubber, tog stærkt afstand fra anklagerne, og sagen blev efter en periode i mediernes søgelys lagt til jorden.
Lande tester vidt forskelligt for doping
På verdensplan tester de forskellige lande vidt forskelligt for doping. Nogle lande tester næsten ikke, og andre tester i højere grad. Således foretog Estland kun 8 dopingkontroller, hvor der i det tyske fodboldforbund blev foretaget hele 2.445 kontroller sidste år.
Der kan argumenteres for at det tyske fodboldforbund tæller langt flere spillere end det Estiske, men Ask Vest Christiansen, forsker og lektor ved Institution for Folkesundhed, mener at det stadig er for nemt at benytte sig af doping.
Risikoen for at blive snuppet i en dopingkontrol er så lille, at testen alene, næppe skræmmer mange af dem, der fristes til at benytte præstation fremmende midler. UEFA har de sidste år, styrket kampen mod doping, som forventes stadig at være et fokuspunkt i fremtiden.
Steroider i høj kurs
I 2016 offentliggjorde UEFA en rapport, der viste udbredte problemer af brugen af steroider. Steroiderne bliver primært brugt, for at øge muskelmassen ved spillernes fitness træning, og samtidig for at restituerer hurtigere efter hård fysisk træning.
Ask Vest Christiansen udtaler, at anabolske steroider, er et oplagt doping middel for fodboldspillere.
Stoffet får ikke spillerne til at drible bedre, eller løbe hurtigt, men gavner effekten på muskler og regenerering af væv. Derved mindskes chancen for skader, hvilket er et stort problem for professionelle fodboldspillere, der ofte har et stramt kampprogram, og enorm fysisk aktivitet.
144 spillede fældet på verdensplan i 2015
Et øget fokus på doping i fodbold, resulterede i, at der i 2015 blev fældet 144 spillede på verdensplan. Dopingtestene bliver ikke udelukke foretaget i landenes bedste ligaer, men kan forekomme allerede i divisionerne, der ligeledes benytter sig af professionelle spillere på holdene.
Undersøgelsen viser dog også, at de fleste sager omkring doping, er sager fra de lavere ligaer og divisioner i verden. Det skal dog siges at tilfældene af doping i verdens bedste ligaer, ligeledes forekommer, dog ikke i samme stil.
Liverpoolspilleren Mamadou Sakho – sagen kort
Senest Blev Liverpoolspilleren Mamadou Sakho testet positiv for brug af præstationsfremme midler, efter udebanekampen mod Manchester United, 17 marts, 2016. Den franske landsholdsspiller blev med det samme suspenderet, og missede både Euro League Finalen, og chancen for at blive udtaget til Frankrigs EM hold ved sommerens slutrunde.
UEFA og WADA endte i samarbejde med Sakhos advokater, med at frafalde sigtelserne mod Mamadou Sakho, da man mente, at brugen af stoffet han var testet positiv for, ikke havde noget at gøre med en ulovlig doping at gøre.
