Vi kender det alle sammen. Vi sidder til familiemiddag eller hygge med drengene. Pludselig presser prutten på. Kan du lade den sive uden nogle opdager den, eller vil den tiltrække uanede mængder opmærksomhed. Vi har alle stået i dilemmaet.
I nogle situationer f.eks. til drengehygge kan der være præstige i at slippe en kæmpe prut. Andre situationer kan det være en dødssynd. Ja, at prutte er nærmest blevet et tabu. Det behøver det slet ikke at være. Vi prutter jo alle sammen hver dag, og faktisk kan der være flere sundhedsfordele i at prutte lidt mere
Det er et sundhedstegn!
Der findes få følelser, der overgår følelsen af at slå en prut, som du har holdt på længe. Det giver en fantastisk lettende følelse. Derudover kan det at have meget luft i maven være tegn på, at du har spist sundt. Meget fiberholdig kost giver nemlig ekstra luft i maven. Så det er ikke kun dine bønner og kål, der øger din pruttegaranti.
Prutter kan forebygge sygdomme
Udover, at det er dejligt for dig, der prutter, kan dine prutter også være gode for dem, der er heldige at få gavn af dem. Prutter kan nemlig virke forebyggende for mange sygdomme som gigt, demens, diabetes og hjertetilfælde.
Prutgassen svovlbrinte har nemlig en beskyttende effekt på kroppens celler. Svovlbrinten beskytter mod skader på mitokondrierne, som jo er vores cellers såkaldte kraftværk.
Derfor kan selv dine mest ildelugtende prutter, som indeholder meget svovlbrinte, være til stor gavn for andre end kun dig. Så hvorfor holde på dem næste gang? Du kan jo toppe en god ”stinker” med en endnu bedre forklaring af, hvorfor det er så godt at prutte løs.
Du kan bestemme dine prutters lugt
Du har sikkert tænkt på det før. Hvorfor alle dine prutter ikke lugter ens. Nogle lugter virkelig meget, mens andre næsten ikke kan lugtes. Hvad dine prutter lugter af, og hvor meget de lugter afhænger faktisk af, hvad du spiser. Derfor kan du altså i nogen grad selv bestemme, hvordan dine prutter lugter. Du kan læse mere om, hvorfor vi i det hele taget prutter lige her.