Firmino og Neymar stod over for hinanden i tirsdagens Champions League-opgør mellem PSG og Liverpool. Liverpools manager, Jürgen Klopp, har efter kampen mod PSG indrømmet, at han ikke selv ville have spillet med Roberto Firmino. Men brasilianeren insisterede, og det gav i sidste ende pote for The Reds.

Den brasilianske landsholdsspiller var ellers meldt tvivlsom på grund af en øjenskade, som han pådrog sig i lørdagens sejr mod Tottenham.

Han trænede ikke sammen med resten af truppen i mandags, men han meddelte Klopp, at han var klar til kamp, og scorede altså det matchafgørende mål i dommerens tillægstid i 3-2-sejren over PSG på Anfield.

LÆS OGSÅ: Real Madrid har fundet Ronaldos erstatning!

– Der var ingen chance for, at han ville kunne spille kampen i går (mandag, dagen før kamp, red.). Denne morgen kom han og sagde, at hans øje var fint.

I stedet for Firmino, fik Daniel Sturridge chancen som angriber i Liverpools offensiv.

LÆS OGSÅ: Som en anden Egon Olsen: Her er Zidanes vilde planer for Manchester United

– Det var rart at se Daniel præstere i aften, og han betalte tilbage for tilliden, så det er godt for ham, og vigtigt for os.

Efter kampen blev Firmino rost af sin internationale landsholdskammerat og PSG-stjernen Neymar foran rullende kameraer.

De to hilste på hinanden, og Neymar havde blot et par få ord til overs for sin landsmand.

– Tillykke. Du spillede godt.