BT kunne her til morgen afsløre, at DBU ser sig om efter andre arvetagere til landstrænerposten, hvis nu førsteprioriteten, Michael Laudrup, skulle vælge at takke pænt nej til jobbet som dansk landstræner.

Til næste år er det slut. Efter EM-slutrunden i Frankrig takker Morten Olsen af efter 16 års tro tjeneste som landstræner for det danske fodboldlandshold. Skulle Danmark dog først og fremmest kvalificere sig til EM og derefter gå hele vejen til finalen, så kan vi få lov til at beholde Morten Olsen helt frem til den 10. juli 2016, hvor EM-finalen spilles.
DBU har nu til opgave at finde Morten Olsens afløser, som kan overtage landsholdet efter en, forhåbentlig, kommende EM-slutrunde. Fodboldspilleren.dk giver dig her nogle tre bud på en kommende dansk landstræner.

Læs også: https://fodboldspilleren.dk/danmark-moeder-denne-modstander-i-playoff-kampene/

Michael Laudrup
Rygterne har længe peget på Michael Laudrup som kommende dansk landstræner, der i sommers valgte at stoppe som træner for Lekhwiya i Qatar. Ifølge BT hersker dog nogle usikkerheder i forhold til Michael Laudrup og om han virkelig vil være det danske fodboldlandsholds næste træner.

Lucien Favre
BT kunne i dag afsløre, at DBU også kigge mod udenlandske himmelstrøg i jagten på en kommende dansk landstræner. Der er nemlig tale om den tidligere Borussia Mönchengladbach-træner, Lucien Favre som for tiden, ligesom Michael Laudrup, er arbejdsløs efter han i sidste måned valgte sige op efter fire år hos den tyske storklub Borussia Mönchengladbach.
Schweiziske Lucien Favre, der i 2006 og 2007 blev kåret til årets manager i Schweiz samt årets manager i Tyskland i 2009, har endnu ikke hørt fra DBU. Det skyldes, ifølge BT, at DBU stadig afventer svar fra Michael Laudrup.

Ståle Solbakken
FCK’s nuværende træner, Ståle Solbakken, har før vist sin interesse for et job som dansk landstræner. Tilbage i 2013 kunne DBU’s tidligere generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, fortælle, at Ståle Solbakken var blandt kandidaterne til at overtage landstrænerjobbet, men at han aldrig havde kontakt eller forhandlinger igang med nordmanden.

Læs også: https://fodboldspilleren.dk/6-mestertraenere-er-uden-job-kan-alle-blive-ansat-i-din-yndlingsklub/